
Medlemsbetingelser
Få overblik over vilkår og rettigheder i dit medlemskab hos os.
MEDLEMSBETINGELSER:
Medlemskab:
Medlemskabet er personligt og kan ikke benyttes af andre.
Regler for at sætte sit medlemskab i bero:
Meddelelse om bero kan kun ske ved personligt fremmøde (hvor der gives skriftlig kvittering fra receptionisten) eller fremsendelse af e-mail til reception@motus-vita.com. Alle medlemskaber kan sættes i bero i op til 2 måneder inden for gældende periode på 12 måneder, dog minimum 14 dage ad gangen.
Det er medlemmets ansvar at fremvise mail eller kvittering af bero aftale, ved tvivl.
Klippekort: Kan ikke sættes i bero.
Køb af medlemskab med rabat kan ikke sættes i bero.
Kortaftale:
Med en KORT aftale vil betalingen for dit medlemskab automatisk blive trukket direkte på din bankkonto den 1. hver måned via dit betalingskort. Det er dit ansvar at opdatere eventuelle nye kort info.
Klippekort:
1 klip gælder som et dagskort, dvs. adgang til alle faciliteter og hold. Ved køb af klippekort gælder et klip per tjek ind. Ubrugte klip refunderes ikke. Klippekort er gyldige i 12 måneder fra udstedelsesdato.
Prisændringer:
Motus Vita ApS forbeholder sig ret til at ændre i de nuværende priser, med mindst 3 måneders skriftlig varsel.
Opsigelse af medlemskab:
Medlemskaber skal opsiges senest den sidste dag i måneden for at ophøre løbende måned + 30 dage. Opsigelsen skal ske skriftligt til Motus Vita ApS på reception@motus-vita.com. Ved tvivl om hvorvidt opsigelse har fundet sted, er det til enhver tid medlemmets ansvar at bevise dette med kvittering for opsigelsen.
Helbredstilstand og ansvar:
Medlemmer er selv ansvarlige for, at deres helbredstilstand tillader, at de deltager i de tilbudte aktiviteter. Træning i centret er på eget ansvar.
Husregler:
Medlemmer skal tjekke ind ved ankomst. Ved træning skal alle medlemmer og gæster benytte indendørs træningstøj og sko. Der skal benyttes håndklæde ved træning i maskinerne og på hold. Alt udstyr tørres af efter endt brug med dertil ophængte papirhåndklæder og desinfiktionsmiddel.
Afmelding af holdreservationer:
Afbud til hold skal senest 2 timer før. Ved for sen afmelding opkræves et gebyr på kr. 25 for Kortaftale-medlemskaber. For klippekort medlemmer koster det et klip.
Bortvisning:
Motus Vita ApS forbeholder sig retten, til at bortvise medlemmer og gæster uden nærmere angivelse af årsag. I disse tilfælde refunderes uudnyttede forudbetalte kontingenter med mindre, der er tale om grov misligholdelse af betingelserne for et medlemskab.
Dopingkontrol:
Motus Vita ApS forbeholder sig ret til at få foretaget dopingkontrol.
Aldersbegrænsning:
Man skal være fyldt 15 år for at være medlem af Motus Vita ApS. Ansvaret ligger hos forældrene indtil medlemmet fylder 18 år. Forældre /værge er ansvarlig for betaling af medlemskab.
Værdigenstande:
Vi anbefaler, at medlemmer og gæster opbevarer værdigenstande og andre genstande af værdi i aflåste skabe i fællesrum, og Motus Vita ApS frasiger sig ansvaret for tab i tilfælde af tyveri af/og eller skade på medlemmers og gæsters værdigenstande.
Ændringer i medlemsbetingelser:
Ændringer i medlemsbetingelser varsles med 60 dage.
Personoplysninger:
Det er medlemmets pligt at oplyse Motus Vita ApS om ændringer i kontakt oplysninger.
Renter og rykkergebyrer:
Ved forsinket betaling af medlemskabskontingent, kan Motus Vita ApS opkræve renter og rykkergebyr i henhold til renteloven.
Holdplan:
Motus Vita ApS forbeholder sig retten til ændringer i holdplanen samt nedskæring på hold i helligdage samt juli og august måned.
Parkering
Motus Vita ApS tilbyder gratis parkering. P-pladser foran Spangsberg butiksfacade er forbeholdt Spangsbergs kunder i i dennes åbningstid, onsdag-lørdag i tidsrummet 1000 – 1700.
Kontantbetaling:
Fra den 1. marts 2024 må erhvervsdrivende modtage maksimalt 14.999 kr. i kontanter pr. køb (uanset om der betales på en gang eller over flere gange).